Forbedring af Heljan P917
Hvis man har anskaffet sig P917, så er det først og fremmest kulkassens overbygning (herefter blot benævnt kulkassen) man bør kaste sig over. Der fandtes flere typer kulkasser, og Heljans udgave er sådan set korrekt nok til P931, men 909, 917 og flere andre sjællandske maskiner havde kulkasser af stål.
Mere information om dette kan fås i tidsskriftet Lokomotivet nr 58.
ADVARSEL!!!
Denne modifikation af kulkassen medfører, at der ikke er plads til en digitaldekoder - i hvert fald ikke en LokPilot 3, som jeg har valgt som standard. Der skal derfor laves en ændring, så dekoderen kan være der. Det må blive noget med en overfyldt kulkasse eller lignende. Det skriver jeg lidt om, når jeg når så vidt.
Måske er der plads til en LokPilot Micro, det har jeg ikke prøvet - men som udgangspunkt tages altså ikke hensyn til montering af dekoder i den følgende beskrivelse.
Hvis man ikke lige har adgang til de originale tegninger af P917s kulkasse, så er der ikke andet for end at tage ud og måle bæstet op (hvis man altså ved hvor den står).
Det har jeg så gjort, og til en ny kulkasse i skala 1:87 skal man bruge følgende stykker 0,5 mm plastcard:
Frontplade (1 stk)
Bagplade (1 stk)
Øverste sideplade (2 stk)
Nederste sideplade (2 stk)
Derudover skal man bruge nogen stumper
L-profil i plast eller metal. Det skal være det mindste man kan
opdrive - i skala 1:87 bliver det 0,7 x 0,7 mm, og så småt har jeg
endnu ikke fundet det.
Der gik ikke så lang tid efter at jeg lagde denne side på nettet,
så havde Tikøb Hobby et lille plasticark til salg, hvor alle delene
er fræst ud på forhånd. Jeg har den gode Kim stærkt mistænkt for at
have taget målene herfra, men det har jeg ikke noget problem med.
Lad os endelig få flere korrekte P-maskiner på skinnerne ...
Til opbygningen af den nye kulkasse har jeg brugt den eksisterende
"forkerte" kulkasse, hvorved de originale gribere til monteringen
kan genbruges.
Heljans kulkasse har samme bredde som den nye, og afstanden fra
tenderens front til kulkassen er også den samme. For at få plads
til de nye 0,5 mm plader skal der altså slibes godt og vel 0,5 mm
af begge sider og fronten. Her skal man være forsigtig, da man
dermed svækker konstruktionen ganske gevaldigt.
Hvis man nu blot limer de nye plader udenpå, vil man få en
kulbunke, som skal trodse nogle helt basale fysiske love for at
blive liggende. For at kulbunken senere skal se korrekt ud, må man
save et stykke af kulkassens bageste ende. Snittet skal gå ca. fra
toppen af kullene og til bagsiden, således at de to nederste
planker står tilbage for at stive konstruktionen af.
Når det er gjort, limes de nye plader på som det ses på billederne
herunder.
Kulkassen samlet og umalet
På det højre billede ses også snittet i kulbunken.
Når limen er tør, tilskæres et stykke tynd plastcard (0,25 mm eller
sådan noget), som kan lægges ind i snittet i kulbunken og gå hele
vejen ned til den nye bagkant, hvor det skal sidde lidt i spænd.
Det fæstnes med sekundlim og hele den nye kulkasse tætnes derefter
hele vejen rundt med lim eller spartelmasse.
Når den nye konstruktion er tør, spartles ud og slibes efter i
samlingerne.
Derpå monteres L-profilerne på siderne efter følgende mål:
L-profilernes placering på siden af kulkassen
L-profilerne afskæres øverst, således
at snittet flugter lodret med kulkassens øverste kant, dvs. et
skråt snit i forhold til selve profilet. Den bageste profil
afskæres i flugt med kulkassens skrå bagkant.
En ny kulbunke modelleres nu med spartelmasse (f.eks. blå
Plasticpadding) således at hele kulbunken får en naturlig form og
det ser ud som om den i det store og hele overholder
tyngdeloven.
Derefter males oversiden og de indvendige plader sort.
Når malingen er tør drysses modelkul (Woodland Scenics B93 Lump
Coal) i kulkassen, så hele bunden er dækket. Kulbunken
dryppes/sprayes med hvid snedkerlim fortyndet med vand og en dråbe
opvaskemiddel.
Det vil nu vise sig om man har fået tætnet den nye kulkasse
ordentligt :-)
Kullene skal ikke ligge og soppe i lim, så evt. overskydende lim
hældes forsigtigt ud og man væbner sig med tålmodighed mens limen
tørrer. Første gang man føler trang til at prøve med en finger, så
er det ikke tørt ... der går mindst et døgn.
Evt. helligdage dækkes med kul og der limes igen.
Så spraymales hele herligheden matsort, og der gives evt. et lag
silkemat klar lak til beskyttelse.
På selve tenderen slibesca. 2mm af den bageste række nitter på
dækket væk i hver side, så der er plads til den forlængede
kulkasse. Ligeledes fjernes de to aflange plader langs kulkassens
sider. Her kan man enten slibe efter eller lægge modelkul, hvilket
er modelmæssigt i orden, da den egentlige kulkasse er noget bredere
end dens overbygning.
Desværre kan tenderen ikke umiddelbart blive helt korrekt!
På P917s tender fortsætter kulkassen i en fordybning hele vejen
tilbage til bagpladen, således at kulkassens overbygning faktisk
"svæver" over selve kulkassen. Da maskinens motor fylder hele
tenderen vil det kræve en meget omfattende ombygning, og der går
altså min nuværende grænse for nittetælleriet ...
Ta-daa !!!
Se, nu begynder den jo ligefrem at ligne ...
Der mangler lidt detaljer såsom holdere til ildværktøj og lignende, men det vender jeg tilbage til når hele maskinen engang skal have en overhaling ...