Ombygning af Roco BR50 til DSB litra N
OBS: som nævnt senere i teksten er denne beskrivelse baseret på ombygning af en BR50 med Tikøbs ombygningssæt. Tiden og erfaringen er imidlertid løbet fra denne løsning, og der vil snarest komme en beskrivelse af, hvordan man ombygger Rocos N202 eller N206 med Frejas ombygningssæt.
DSBs N-maskiner var af typen BR50ÜK (Übergangs - Kriegslokomotive),
en skrabet version som blev bygget pga. mangel på råmaterialer
under krigen.
Selv om alle 10 N-maskiner umiddelbart ligner hinanden, så var der
dog en del forskelle på dem, som man skal være opmærksom på når man
skal bygge sin model, og så må man til at kigge på billeder af de
rigtige lokomotiver, eller man kan til nød bruge denne oversigt over
forskellene (åbner i et nyt vindue).
Først vælger man hvilket nummer man vil bygge. Man kan f.eks. have
en personlig favorit (min er nr. 207) eller man kan have alle de
andre 9 stående på anlægget (høhø), men hvis dette ikke er
tilfældet bør man tage hensyn til sin egen dovenskab og vælge
forbilledet derefter.
Mit udgangspunkt er Rocos katalog nr. 43300, en BR50 med fire domer
på rundkedlen. Set forfra er det fødevandsdom, sanddom,
dampsamledom og sanddom. Kun N205, 206 og 209 havde fire
domer.
Rocos model har to vinduer i hver side af førerhuset, hvilket
udelukker N205, som kun havde et vindue i hver side.
Det er selvfølgelig muligt at fjerne fødevandsdomen eller blænde
vinduer i førerhuset, hvis man vil det, men jeg valgte at bygge nr.
209.
Hvis tiden på ens anlæg er fastsat nærmere end en bestemt epoke, så
bør man også tage hensyn til det, da N-maskinerne blev sat i drift
før alle ombygningerne var afsluttet. Det kan medføre et større
detektivarbejde, men det er netop charmen og morskaben ved at have
valgt et specifikt tidspunkt.
Herefter antages at modellen skal gengive en fuldt ombygget N209,
dvs. efter ca. 1960.
Før jeg gik i gang med ombygningen lod jeg mig inspirere af Steffen
Dreslers artikel i tidsskriftet "Lokomotivet" nr. 51, hvilket denne
beskrivelse selvfølgelig bærer præg af. Jeg er dog gået et skridt
videre med detaljer hist og her, hvilket giver en mere korrekt
model.
Alligevel er der enkelte mangler og muligvis også fejl hist og her,
men dem overlader jeg trygt til læseren at finde ...
Til ombygningen har jeg bl.a. anvendt et ombygningssæt fra Tikøb
Hobby. I mellemtiden har Freja Modeltog sendt et tilsvarende sæt på
markedet, og det ville jeg ganske afgjort vælge, hvis jeg skulle
begynde forfra i dag. Den efterfølgende tekst tager ikke højde for
delene i Frejas tilbehørssæt.
Klargøring af lokomotivet
Først skilles lokomotivet helt ad efter de medfølgende anvisninger.
De fleste rør kan forsigtigt lirkes løs fra rundkedlen, men pas på
de ikke knækker. Hvis undervognen allerede er sort, er der ingen
grund til at skille den ad. Rundkedlen består af to dele, som ikke
behøver blive skilt ad. Pas på med kraftdamprørene fra kedlen til
cylindrene. De kan løsnes fra cylindrene, og hvis man ved det på
forhånd, er det lettere ...
Hvis udgangspunktet er "den sorte" N206, behøver man ikke at skille
undervognen ad, da det kun er for bemaling.
Læg alle dele i små æsker eller hold styr på dem på anden måde. Det
ser ikke ud som om det nogen sinde skal blive et lokomotiv igen,
men det er faktisk ikke så slemt.
Skære, file, fræse ...
Så kommer den grimme del, hvorfra der ingen vej er tilbage.
Ingen af de danske N-maskiner havde fødevandsforvarmer, og den
fjernes derfor. Fødevandsforvarmeren sidder forrest i den øvre del
af røgkammeren og ses på modellen som en vandret cyllinder der
ligger på tværs indlejret i kedlen foran skorstenen. Den files og
slibes helt væk.
Skorstenen tages op og selve skorstensrøret skæres af soklen, som
gemmes til senere genmontering.
Sikkerhedsventilerne slibes væk sammen med de i kedlen indstøbte
rør ind til førerhuset.
Alle påmonterede aggregater fjernes fra fodpladen, som nu skal
kortes af for at Tikøbs fodpladefront (den med "havebænken", som
giver maskinen en meget stor del af det danske særpræg) kan
monteres. Tikøbs fodplade lægges "ryg mod ryg" med den originale
fodplade således at udskæringerne til kraftdamprørene er over et
med hinanden. Derved har man præcis det sted, hvor den originale
fodplade skal skæres over.
Hvis man vil have en model fra de senere år, skal røgkammerdøren
skiftes fra den originale til DSBs spidse type. Jeg har ikke kunnet
finde ud af præcis hvilket år N209 fik ny røgkammerdør, men det er
omkring 1960, så jeg valgte at give den en ny fordi jeg bedre kan
lide den spidse dør, og fordi den for mig giver maskinen endnu mere
dansk præg. Tikøbs røgkammerdør er oprindelig lavet til
Fleischmanns BR50, så den er ret tyk og desuden for stor i
diameteren. Der er rigeligt gods i den til simpelthen at save den
gamle røgkammerdør af med en tynd metalklinge på løvsaven. Ved
prøvesamling af rundkedel og fodplade tilpasses kedlens front til
den nye røgkammerdør. Røgkammerdørens omkreds skal flugte
nogenlunde med knækket i fodpladen, og der skal kigges billeder for
at få det rigtigt.
Ventilationsspjældene og de øvrige detaljer i førerhustaget slibes
væk.
Skyggerne over frontvinduerne i førerhuset skæres væk.
Tidligere litreringer og andre tekster slibes væk med meget fint
slibepapir. Egentligt sandpapir er yt - jeg brugte korn 2400
(!)
Endelig afskæres lyslederen til den venstre lanterne i
køreretningen helt ude ved lanternen.
Genopbygning af rundkedlen
Først skal den nye røgkammerdør monteres. I midten af Tikøbs
røgkammerdør er markeret hul til montering af håndhjul, og dette
hul bores op, så håndhjulet senere kan monteres.
Desuden bores de fire små huller til håndgreb op med 0,5 mm
bor.
Den afsavede ende af rundkedlen slibes til, så røgkammerdøren
sidder lodret, vinkelret på kedlens længdeakse og i korrekt
position i forhold til fodpladen foran røgkammeret. Da Tikøbs
røgkammerdør som nævnt er for stor i diameteren, er det største
problem at få centreret den korrekt samtidig med at de indstøbte
hængsler er vandrette. Døren limes på plads med Araldit eller
Plastic Padding. Når limen er helt tør slibes røgkammerdørens
omkreds ned til samme diameter som rundkedlens. Dermed slibes noget
af de indstøbte vridere, som sidder hele vejen rundt i kanten, men
det ofrer jeg gerne for ikke at få en røgkammerdør i
overstørrelse.
Efter tilslibningen spartles samlingen ud, så den bliver pænt glat
hele vejen rundt. Samtidig spartles hullerne efter
fødevandsforvarmeren ud og ligeledes hullerne fra røret til
forvarmeren. Pas på at der ikke kommer spartelmasse i de huller der
stadig skal bruges, dvs. til håndlister og røgpladestøtter. Man kan
selvfølgelig bare bore dem op igen, men hvis man kan undgå at fylde
dem er det nu rarest. Når spartelmassen er helt tør slibes der
efter. Det kan være nødvendigt at gentage spartlingen og
efterslibning et par gange. Jeg var vist helt oppe på fire gange,
men så blev det også rigtig pænt.
Hvis man ikke vil bruge Tikøbs indstøbte frontlanterne, så skal den
slibes væk, efterspartles og en ny lanterne i messing
monteres.
Håndhjulet på røgkammerdøren monteres. Husk at håndhjulet skal have
seks eger. Mit har kun fem ...
De små håndgreb på begge sider af røgkammerdøren bukkes af 0,3 mm
ståltråd.
Nummeret på røgkammerdøren var på N-maskinerne ikke støbt som på de
fleste andre danske damplokomotiver. I starten blev numrene blot
malet direkte på røgkammerdøren, men senere monterede man en oval
plade, hvorpå nummeret blev malet. Denne ovale plade fremstilles af
0,3 mm plastcard og limes på den nederste del af røgkammerdøren.
Pladen skal være stor nok til at den valgte litrering kan være på
den, men så absolut heller ikke mere.
Soklen til skorstenen monteres og slibes evt. til, så den nye
skorsten kan limes på plads og ligge pænt an mod kedlens runding.
Før montering af af skorstenen slibes diverse støbegrater væk.
Desuden kan man overveje om skorstensbåndene skal males før
montering. Bruger man transfers er det ligemeget, og selv malede
jeg skorstensbånd efter monteringen, men teoretisk burde man kunne
få et flot resultat ved at holde en pensel helt stille i den ene
hånd og dreje skorstenen rundt mellem to fingre i den anden
hånd.
Evt. ujævnheder efter slibningen af sikkerhedsventilerne og deres
tilledninger spartles ud.
Der bores to huller til sikkerhedsventilerne, der hvor de
oprindelige blev slebet væk. Bemærk at disse huller skal bores
lodret i forhold til lokomotivet og ikke vinkelret på kedlens
overflade, da de så vil ligne et par griseører på grund af kedlens
runding.
Der bores hul til Slampotten. Den skal sidde på toppen af kedlen,
omtrent ved den midterste af de tre samlede udskylningsventiler på
fyrkassen.
Så kan kedelrørene mv. i princippet sættes på, men jeg foretrækker
at vente til fodpladen er monteret.
På Tikøbs "havebænk" er der markeret huller til røgpladernes
støtter og til håndtag yderst i hjørnerne. Disse bores op med 1,0
mm hhv. 0,5 mm bor. Endvidere files der et par ca. 1 mm brede
riller i undersiden af den skrå side af havebænken.
Kedlen understøttes under røgkammeret af en konsol, som på modellen
består af to dele. På BR50 var der udskåret huller i siderne på
denne konsol, hvilket der så vidt jeg har kunnet afsløre ikke var
på N209, så bag alle udskæringerne i konsollen limes et stykke 0,5
mm plastcard og udskæringerne spartles ud. Efter slibning sættes
konsollen fast på kedlen, hvilket ikke burde kræve limning.
Kraftdamprørene sættes på kedlen, hvilket heller ikke burde kræve
limning.
Rocos nu afkortede fodplade sættes på kedlen og limes ved
fyrkassen. For at få fuldt styr på alle delenes indbyrdes position
når den nye fodpladefront limes på, kan man med fordel sætte kedel
og fodplade fast på undervognen med alle de tilhørende støtter
indtil limen er tør.
Hvis man har målt rigtigt da man afkortede fodpladen, kan Tikøbs
havebænk nu sættes på plads, således at den lige møder de afkortede
fodplader på begge sider af kedlen og positionen i forhold til
røgkammerdøren er korrekt. Metallet er blødt, så havebænken kan
evt. forsigtigt bukkes, så den sidder korrekt. Efter
prøvetilpasning limes havebænken på plads. Hvis den holder sig selv
i position, bruges små mængder Araldit i udskæringen til
kraftdamprørene og på enderne mod Rocos fodplade. Hvis havebænken
sidder løst, limes der først med sekundlim, hvorefter den sikres
med Araldit.
Når limen er tør kan man evt. sikre monteringen med en ekstra klat
Araldit fra undersiden lige under røgkammerdøren.
På venstre fodplade i køreretningen er der ingen aggregater, og
hullet efter den fjernede trykluftpumpe lappes med plastcard eller
andet materiale, som helst skal have fodplademønster på
oversiden.
På højre fodplade i køreretningen monteres hjælpeluftbeholder lige
foran førerhuset.
Før montering af trykluftpumpen bores forsigtigt et 1 mm hul i den
firkantede udstikker på forsiden samt et hul på bagsiden til senere
montering af et damprør fra domen.
Trykluftpumpen monteres i hullet fra Rocos pumpe, og lige foran
denne monteres et Friedmann smøreapparat. Positionen findes ved at
kigge billeder. Sørg for at der bliver plads til at montere
omstyringsstangen senere.
Et par stykker 0,5 mm ståltråd monteres som håndgreb i de tidligere
borede huller i fodpladens yderste hjørner.
I rillerne på undersiden af havebænkens skrå stykke limes nu et par
stykker 1 x 1 mm plastprofiler fast. Stykkerne skal være skåret
skråt til forneden og hvile (men ikke limes) på rammen, og således
give illusionen af at de er den bærende del af
konstruktionen.
Et par stykker messingstige tilskæres således at der kun er et
enkelt trin ca. midt mellem havebænken og fodpladen forrest på
selve rammen (hvor lanternen sidder).
Der files et par hak i havebænkens forkant, og stigerne limes fast
i hakkene. Sørg for at stigerne sidder godt og stabilt, da de ikke
skal limes forneden. På billedet herunder ses en lidt uheldig
samling, som sandsynligvis skyldes at kedlen har været en tur på
gulvet pga. forfatterens ubeskrivelige klodsethed ...
"Havebænken" ved røgkammeret
Man kan vælge at bruge Tikøbs sneplove, men jeg synes rent ud sagt
at de er for dårlige. Stålstangen mellem dem ligner en 2 x 4 tommer
bjælke, og de sidder for langt fra hinanden. Plovenes nederste
punkt skal selvfølgelig være lige over skinnerne ...
I stedet har jeg brugt sneplove i messing fra Perl. De er vist
egentlig beregnet til en svensk model, så de skal lige tilpasses
lidt. Bag på hver plov sidder en støbt gaffelagtig udvækst, som nok
skulle bruges til montering. Den kan ikke bruges her, så den
fjernes, men det tykke stykke på plovenes bagside beholdes. I denne
fortykning bores et 0,5 mm hul, som skal bruges til stangen mellem
de to plove. De kræver noget puslearbejde og billedkiggeri at finde
ud af, præcis hvor hullet skal bores og i hvilken retning. Når man
er overbevist om at alt er godt, limes et stykke 0,5 mm ståltråd i
hullet i den ene plov. Når limen er tør, limes den anden ende af
ståltråden til den anden plov, og samlingen understøttes om
nødvendigt i korrekt stilling indtil limen er tør. Så har man en
fin konstruktion, som kan limes på trinene fra fodpladen. I
virkeligheden er afstanden fra plov til skinneoverkant 80 mm, så en
afstand på ca. 1 mm er passende i 1:87.
Montering af førerhuset
Før montering af kedelrør og øvrige armaturer er det faktisk rarest
at have førerhuset på plads, da et par af rørene skal slutte i
førerhusets forvæg.
Førerhuset
Ventilationsspjældene i førerhusets tag er slebet ned, og man kan
så spartle ud og slibe efter. Noget enklere er det at skære et
stykke 0,3 mm plastcard ud og lime det på taget. Der skal pusles
lidt med størrelse og form for at det bliver pænt. Det skal ikke se
ud som et halvtag ud over det gamle tag. For at holde taget på
plads mens limen tørrer, klippes et stykke ud af paprullen fra en
rulle toiletpapir og lægges hen over taget og holdes på plads med
en elastik eller to. Pappet må ikke være for bredt, da man skal
kunne se tagets position, men heller ikke for smalt, da det skal
fordele trykket over hele taget.
Ventilationslemmen i taget laves af et stykke 1,0 mm plastcard med
målene ca. 6 x 9 mm, som slibes til ved at lægge finkornet
sandpapir hen over taget og slibe plaststykket til indtil det
følger tagets runding på hele den lange led. Det limes fast og et
stykke 0,3 mm plastcard med målene 7 x 10 mm limes fast
ovenpå.
Førerhuset klipses på kedlen og ved at kigge billeder markeres de
steder på venstre side af forvæggen, hvor fødevandsrørene går
igennem. Der bores et 1 mm hul hvert sted.
Tagrender laves ved at klippe et par stykker 0,3 mm ståltråd ud i
næsten hele tagets længde. Hver stump holdes på midten med en
pincet og hver ende gives en lille smule sekundlim, som ikke må
sætte sig som dråber. Forsigtigt lægger man nu tråden på plads på
hver side af taget, og limen binder når ståltråden rører taget. Når
taget senere bliver malet, vil malingen holde tråden på
plads.
Montering af kedelrør m.m. - venstre
side
Detaljer på maskinens venstre side
Som det fremgår af billedet herover, så er rørføringen på venstre
side af kedlen lidt af et puslespil, eller måske minder det mere om
en portion spaghetti.
Først monteres turbodynamoen, sikkerhedsventilerne og slampotten.
Der er frit valg mht. fabrikat af sikkerhedsventiler. Her er der
brugt Tikøb, men ellers synes jeg at Weinerts er noget kønnere og
knap så grov i udførelsen. Man kan også købe en ny turbodynamo i
plast eller messing, men egentlig synes jeg at Rocos er god
nok.
Derefter monteres sandrørene fra begge sanddomer. De behøver ikke
lim for at blive siddende.
Armaturerne lige foran førerhuset monteres, og det tilhørende rør
føres ned til fodpladen og gennem hullet i den.
Den centrale del af det øvrige virvar er dampsamlestykket, som ses
lige under dampdomen, som her er anden dom fra højre. Dette
monteres med ventilen på domen. På den oprindelige model gik der
tre rør fra førerhuset til dampsamlestykket. Det nederste fandtes
ikke på N-maskinerne, så det monteres ikke, og holderne undervejs
skæres/files væk, dog således at beslaget på kedlen stadig kan
ses.
Det øverste rør fra førerhuset til dampsamlestykket monteres. I
skrivende stund husker jeg ikke om det faktisk fører helt ud til
turbodynamoen, men hvis ikke, så bukkes et stykke 0,3 mm ståltråd i
form og monteres fra dampsamlestykkets øverste venstre udgang og
til forenden af turbodynamoen lige til højre for skorstenen.
Så kommer turen til fødevandsrørene.
På fødevandsdomen (den første fra venstre) skal der monteres et par
ventiler i messing. Før monteringen bores der i den lille
firkantede del af disse ventiler forsigtigt et 1 mm hul, hvori der
limes et par passende lange stykker 0,8 mm loddetin, som skal
udgøre fødevandsrørene. Ventilerne monteres på begge sider af
domen. Fra ventilen på modsatte side føres røret i en passende bue
rundt over kedelryggen mellem fødevandsdomen og sanddomen, over
røret til dynamoen og lodret nedad. Røret bukkes i en lille bue og
føres bagom sandrørene vandret ned mod førerhuset lige under
trinene til sanddomerne. Røret afsluttes i det øverste af de borede
huller i førerhuset.
Fra fødeventilen på venstre side føres det næste rør ind mod
fødevandsrøret fra modsatte, der hvor det kommer op over
keldelryggen. Røret føres til venstre for og under det første
fødevandsrør ind til førerhuset, hvor det afsluttes i det andet
borede hul. Pas på at der ikke kommer skarpe knæk nogen steder -
alle rør føres i buer.
Begge fødevandsrørene sikres med en minimal klat sekundlim på
strategiske steder.
Det mellemste (og altså i dette tilfælde det nederste) rør fra
førerhuset til samlestykket monteres, og igen husker jeg ikke hvor
langt det går, men ellers bukkes et stykke 0,3 mm ståltråd i form
og føres fra dampsamlestykket ud til et sted på røgkammervæggen
inde bag røgpladen. Hvis det skal være helt rigtigt sidder der vist
en flangesamling her, men Roco har bare monteret røret i et
hul.
I slampotten bores forsigtigt et 0,8 mm hul, hvori der limes en
stump 0,5 mm loddetin, som føres ud over rørene til samlestykket og
ned gennem endnu et hul som bores i fodpladen. Det sikres med lidt
sekundlim under fodpladen. Jeg må indrømme, at den krølle som røret
har på billedet er mig lidt af en gåde. Røret skal gå lige
ned.
Holderne til håndlisten sættes i og håndlisten monteres. På
N-maskinerne gik denne håndliste helt ud til røgkammerdøren, hvor
den fulgte kedlens runding et stykke ned, så man kan evt. montere
et par holdere mere og lave en ny liste af 0,3 mm ståltråd, som er
mere korrekt.
Udstødningen fra turbodynamoen laves af et stykke 0,3 mm ståltråd,
som formes og monteres således at det ender lige bagved skorstenens
munding.
Trinene under sanddomerne monteres.
Tikøbs røgplade skal have støtter fra overkanten og indtil
røgkammeret. Dertil kan man bruge støtterne fra de originale
røgplader, som skæres af helt ude ved selve røgpladen. Fordelen er
at støtterne så passer i hullerne i røgkammeret, men i hvert fald
på BR50eren var støtterne alt for kraftige og klodsede, hvilket
måske i nogen grad også kan siges om Tikøbs røgplader. Jeg indkøbte
derfor et sæt røgplader fra Weinert, men fordet første kunne jeg
ikke se hvordan de skulle passe til en N-maskine, for det andet
brød jeg mig ikke om deres udseende. Til gengæld brugte jeg de
medfølgende messingdele som støtter til Tikøbs røgplader. Det
medførte at de store firkantede huller i røgkammeret skulle
udspartles og nye bores op, men resultatet blev væsentlig pænere.
Man kan evt. også fremstille sine egne støtter af messing eller
plast.
Montering af kedelrør m.m. - højre side
Detaljer på maskinen højre side
Først monteres det øverste rør fra førerhuset ud mod dampfløjten
samt rørholderne til det. Dette rør går under sandrørene, som
herefter kan monteres uden brug af lim.
Dampfløjten, som sidder ved dampdomen (som her er anden dom fra
venstre) sammen med trækstangen fra førerhuset.
Herefter monteres sandrørene fra begge sanddomer, og de behøver
ikke lim for at blive siddende.
Fra rørsamlingen under ventilen ved dampdomen føres et stykke 0,8
mm loddetin ned til trykluftpumpen på fodpladen. Hvis man huskede
at bore hul på bagsiden af pumpen fæstnes røret der, ellers fæstnes
det bare et sted bag på pumpen alt efter hvad ens samvittighed nu
kan godkende.
Omstyringsstangen monteres.
I det borede hul i den firkantede udstikker på trykluftpumpen
monteres en stump 0,8 mm loddetin, som føres hen over fodpladen og
ned mod rammen et sted mellem sandrørene fra forreste sanddom.
Røret bukkes om og fæstnes på undersiden af fodpladen.
Holderne til håndlisten på den forreste del af kedlen sættes i og
håndlisten monteres. Hvis man monterede "den udvidede version" på
modsatte side gøres det selvfølgelig også her.
Røgpladen monteres på samme måde som på modsatte side.
Klargøring af tenderen
Først skilles tenderen helt ad efter de medfølgende anvisninger.
Når kulkassens forhøjning (herefter blot benævnt kulkassen) tages
af skal man passe på ikke at knække de små flige der holder den
fast. Selve kullene er støbt som overflade på en metalklods for at
give ekstra vægt. Denne klods tages ud.
Før motoren afmonteres bør man lige på en eller anden måde mærke
dens overside, da den kan monteres på to måder, og ved omvendt
montering kører modellen modsat kørestrømmen. I skrivende stund er
dette tilfældet på min model.
Diverse påskrifter fjernes med slibepapir. Endnu en gang er
sandpapir yt - jeg brugte korn 2400.
Afblænding af kulkassen
Kulkassen
Kulkassens kapacitet var alt for stor til danske forhold, så DSB
blændede ca. den bageste tredjedel af kulkassen ved at montere et
stålskot og afdække det dermed opståede hul bagest med en
stålplade. Stålskottet var monteret lige efter det tredje udvendige
støtteskot regnet forfra.
Bruger man Tikøbs ombygningssæt angiver den medfølgende
afblændingsplade positionen udmærket, men jeg har alligevel lavet
en ny af plastcard.
Først saves/files af metalklodsen, således at der i det afdækkede
område er godt 2mm fra overkanten af kulkassen ned til metallet. Af
1 mm plastcard fremstilles nu en afdækningsplade med et indhak
forrest. Brug Tikøbs overdækning som skabelon. Også af 1 mm
plastcard tilskæres en tilsvarende plade som skal bruges som
underlægning til afdækningspladen. Denne plade må ikke kunne ses i
afdækningspladens indhak.
Når disse to plader lægges på plads på en korrekt monteret
metalklods, skal oversiden flugte med kulkassens sider. Husk at
limen også tæller med i højden.
Når afdækningspladen er klar tages metalklodsen ud og hele den
synlige overflade med imiteret kul saves/files til , således at der
stadig er en pukkel til at lægge nyt kul på og således at der ved
kulkassens sider er omkring 1 mm ned til metallet for at holde på
kullene og det ikke ser ud som om kullene trodser
tyngdeloven.
BEMÆRK! - under punkt 2 skal der bores huller til beslag i
kulkassens sider. Dette kan udmærket gøres når metalklodsen er
monteret, men metallet er ret hårdt, så hvis man vil skåne sine bor
kan man bore hullerne før metalklodsen monteres endeligt.
På venstre side af kulkassen helt oppe ved førerhuset sidder noget
som ligner et afskærmet rør. Præcis hvad det drejer sig om ved jeg
ikke, men det findes ikke på en N-maskine, så det fjernes og der
slibes efter så siden bliver pæn.
Herefter monteres metalklodsen igen og afdækningen limes på plads.
Når limen er tør spartles der efter i kanten, og når spartelmassen
er gennemtør, slibes det pænt til.
Så males det endnu synlige metal (mat) sort, og når malingen er tør
drysses nyt kul (Woodland Scenics) ud i kulkassen. Når et passende
lag ligger pænt, gennemvædes det med hvid snedkerlim fortyndet med
vand i forholdet 1:10 eller mere. En engangssprøjte eller pipette
er god til formålet. Hvis ikke man har tætnet i kanten, så løber
der en del lim igennem, så brug en avis eller noget andet som
underlag.
Det varer noget før limen tørrer, og det kan være at man må lappe
lidt hist og her, men så skulle man også have fået en nydelig bunke
kul ud af anstrengelserne.
Diverse bøjler
Placeringen af de små bøjler på tenderen
Der sad forskellige beslag på tenderen, alle på kulkassen, hvor
fyrbøderen kunne lægge skovle og ildragere uden at de raslede af
under kørslen.
På venstre side sad to kroge over hinanden på første støtteskot
regnet forfra og længere fremme, lige ved vinduet ind til
førerhuset, sad endnu en krog. Der skal kigges billeder for at få
placeringen korrekt.
Så vidt jeg kan se var krogene på støtteskottet svejset på kanten,
men det er vanskeligt at eftergøre i denne skala. I stedet borede
jeg huller i selve kulkassens væg og fremstillede krogene af et par
stykker 0,5 mm ståltråd som blev bukkes og klippes til. Længden af
krogene afhænger af, hvor dybt man har fået boret hullerne. Krogene
limes nu på plads med beskedne mængder sekundlim, således at de
støttes af skottet. Den forreste krog går fri af metalklodsen, så
der limes indvendigt fra. Denne krog sad i samme højde som den
øverste af de to kroge på støtteskottet.
I venstre side sad desuden en bøjle fra kulkassen og ned til selve
tenderdækket. Placeringen var lidt foran det tredje støtteskot. Der
bores huller til denne bøjle, men den monteres ikke før kulkassen
samles med resten af tenderen og den limes da kun fast i kulkassen.
Herefter kan kulkassen ikke længere afmonteres !!!
I kulkassens bagvæg sad en lille bøjle monteret over lemmen. Der
bores to huller over hinanden og bøjlen eftergøres med et lille
stykke bukket ståltråd. Man kan med fordel file en rille i
metalklodsen før den monteres, så man slipper for at skulle bore ud
til montering af bøjlen.
På den færdige model kan man så placere en ildrager (ståltråd
bukket som en meget langt "L") og en lille skovl, som fås i
messing.
Lejder og lanterne
På bagsiden af BR50'erens tender sad lejdere i begge sider. På
N-maskinerne sad kun en lejder i venstre side. Lejderen i højre
side fjernes og hullerne spartles efter og slibes.
Ligeledes fjernes lanternen i højre side og hullet spartles ud og
slibes.
Lyslederen i klar plast var kun monteret i lanternehullerne uden
yderligere fastgørelse. Da den nu er berøvet 50% af sin støtte,
skæres kun det stykke af, som går ud gennem tendervæggen.
For det første risikerer man dermed ikke at forstyrre lysets gang
til den anden lanterne, og for det andet kan man sikre lyslederens
montering med en minimal klat sekundlim på den "amputerede" arm.
Men ikke før tenderen er malet !!!
Tenderens bagside
På de fleste N-maskiner sad nogle lodrette standere med øjer bagest
på tenderdækket, sandsynligvis som håndtag når man klatrede op ad
lejderne. Roco har ikke medtaget disse standere, hvilket i dette
tilfælde er heldigt, da N209 på et billede fra 1962 heller ikke
havde det (jvf. side 46 i Steffen Dreslers bog om litra N og
T).
Til gengæld mener jeg at have set billeder af N207 både med og uden
standere på tenderen, så der blev muligvis byttet om på tenderne
hen ad vejen.
Bemaling og litrering
For at malingen hæfter ordentligt bør alle dele affedtes med et
passende affedtningsmiddel før bemaling. Jeg bruger selv
almindeligt opvaskemiddel og en gammel tandbørste. Jeg må indrømme
at jeg gør det ikke altid. Hvis der er tale om bevægelige dele som
har været smurt eller udsat for oliesprøjt, så er der dog ingen vej
udenom. Når delene så er rensede, bør de ikke håndteres med
hænderne da man så uvilkårligt afsætter håndfedt på dem.
Jeg bruger i skrivende stund mat sort spraylak som fås i
supermarkedernes afdelinger for biltilbehør, men jeg har senere
fået anskaffet airbrush udstyr :-)
Uanset værktøjet er teknikken mere eller mindre den samme, og der
gælder i princippet kun en regel:
Aldrig for meget maling !!!
Overtrædes denne regel bliver man straffet omgående og hårdt.
Hellere tre tynde lag maling end et tykt.
Og jo - trods min utålmodighed venter jeg fire dage mellem hvert
lag maling for at være sikker på at skidtet er gennemtørt. Det
lønner sig ...
Ved spraymaling skal man i øvrigt sørge for rigelig udluftning og
bruge åndedrætsværn.
Visse af delene på N-maskinen bør males før montering. Det fører
for vidt at begynde at remse dem op her, så jeg vil blot nævne at
det primært drejer sig om dele, som sidder svært til gængelige på
den samlede model. Helt oplagt er undervogn og ramme på både
maskine og tender, eller f.eks. bagsiden af røgpladerne, som ikke
vil kunne dækkes tilstrækkeligt ved spraymaling.
Selv spraymalede jeg hele kedlen med monterede rør og armaturer med
udmærket resultat. Skorstensbåndet kan laves på flere forskellige
måder, deriblandt med transfers, hvilket sikkert giver et flot
resultat. Selv malede jeg skorstensbåndet i hånden og dækkede det
af med tape, da kedlen fik sort. Det virkede fint.
Når alle delene er tørre, påføres litreringer efter at have kigget
billeder igen. Der er frit valg på alle hylder, men her er der
brugt tørtransfers fra På Sporet. Når litreringerne er på plads,
gives modellen et lag halvmat lak, primært for at beskytte
litreringerne.
Forskellige litreringer
Revisionsdato og lasteevne