Roaring Camp & Big Trees Narrow Gauge Railroad




"Tuolumne" ved vandtårnet i Roaring Camp
1997 eller 1998
Roaring Camp er et udflugtsområde nær byen Felton i Californien. På området kører turistbanen "Roaring Camp & Big Trees" op i skoven og tilbage på en times tid. På to ture til San Jose i 1997 og 1998 havde jeg tid til at besøge denne lille jernbane beliggende midt inde i Redwood skovene i det vestlige Californien. Der er gerne to tog i drift. De gange, jeg har været der, har trækkraften bestået af Shay-maskinen "Dixiana" og Heisleren "Tuolumne", som ses på billedet herover.

"Dixiana" ved Roaring Camp

"Dixiana" på vej op gennem skoven

"Dixiana" på en træbro i skoven
1997 eller 1998

"Dixiana" ved vandtårnet i Roaring Camp
"Dixiana" er en Shay-maskine, som - ligesom Heisleren - er bygget til tømmerbaner. Cylindrene er placeret på siden af kedlen og trækker en langsgående aksel på siden af lokomotivet. Denne aksel så er forbundet med tandhjul til de trækkende aksler. Dermed kan lokomotivet forcere helt ekstreme kurver.
På min første tur satte jeg mig et stykke tilbage i toget, så jeg kunne tage billeder af maskinen i kurverne, men til min overraskelse var kurverne så skarpe, at lokomotivet ikke bare var nået rundt, men også var forsvundet i skoven, før den kom på skudhold ...

"Tuolumne" i skoven
Broen her slynger sig rundt om Californiens højeste Redwood træer, som anes til venstre i billedet.

Broen i skoven
Konstruktionen på billedet er resterne af en 360 graders træbro, som løftede banen ganske betydeligt. Man ser skinnerne for neden, som er udgangspunktet for broen. En eller anden tosse stak en dag broen i brand, og i dag kan det ikke svare sig at sætte den i stand, for ingen vil forsikre den. Nu står den tilbage i skoven som et monument over menneskets dårskab.

"Tuolumne" i skoven





