Cumbres & Toltec Scenic Railroad

Nr. 489 og 484 i forspand
Chama, 17. oktober 1998

Når man som rejsetræt dampentusiast møder dette syn, så er det lige før man ikke engang behøver kaffe for vågne.
Nå, kaffe kan jeg nu ikke undvære om morgenen, men efter at have kigget diverse websites igennem før turen, havde jeg i mit stille sind håbet at få et forspand at se fra Chama til Cumbres Pass. Og lørdag morgen holdt nu til min glæde nr. 489 og 484 og dampede veloplagt.

Nr. 463 spændes for toget til trespand
Chama, 17. oktober 1998

Hvad jeg ikke vidste var, at der er et ganske enkelt regnestykke, som bestemmer, hvor mange maskiner der skal foran toget. Hver maskine kan kun trække seks vogne op ad 4% stigningen fra Chama til Cumbres Pass, og da toget den dag var på 18 vogne, måtte man have nr. 463 til hjælp.

Nr. 463 ved kultårnet i Chama
17. oktober 1998

Afgang fra Chama
17. oktober 1998

Så var der afgang fra Chama, og jeg har egentlig indtryk af, at på alle tre maskiner var det noget med at lægge regulatoren helt over og så ellers bare hælde kul i fyret.

På vej mod bjergene
17. oktober 1998

Lobato Trestle
17. oktober 1998

På grund af vægtbegrænsning gøres et kort ophold ved Lobato Trestle, og lokomotiverne kører over broen et ad gangen. Den ser nu også lidt skrøbelig ud, den bro, så det havde jeg det fint med.

17. oktober 1998

Det lyder godt, sådan et trespand op ad bakke ...
17. oktober 1998

Næsten på toppen ...
17. oktober 1998

Cumbres Pass
17. oktober 1998

Banens højeste punkt er Cumbres Pass, 10015 fod (3052 meter) over havets overflade. Her spændes de to forspandsmaskiner fra og vender tilbage til Chama. Nr. 484 kan godt klare resten af turen til Antonito alene.

Cumbres Pass
17. oktober 1998

17. oktober 1998

Udsigt over dalen vi er kørt igennem.
Det er her, Rocky Mountains begynder
17. oktober 1998

Osier forude - toget fra Antonito er allerede ankommet
17. oktober 1998

Nr. 497 ved vandtårnet i Osier
17. oktober 1998

På mellemstationen Osier er der en times ophold og man møder toget fra Antonito. Der serveres et pragtfuldt (hvis man da kan lide mexicansk) og tiltrængt måltid mad, og togene bytter maskiner. Man kan så (i forvejen, vel at mærke) vælge at fortsætte til modsatte endestation og tage tilbage med bus, eller tage sit eget tog tilbage til udgangspunktet.
Bemærk istapperne på vandtårnet !

Nr. 497 på vej tilbage mod Chama
17. oktober 1998

Afsporing ved Los Pinos
17. oktober 1998

Jeg tilbragte en del tid på de åbne endeperroner, og mere end en gang undrede jeg mig over, at vognene holdt sig på sporet. Af til hældede vognene betænkeligt til siden, og det var ikke nødvendigvis til samme side.
Pludselig var der da også en ny lyd, som ikke rigtig stemte med den vante knirken og raslen, og den viste sig at stamme fra et hjulsæt, som klaprede mod svellerne. Der holdt vi så, (meget belejligt) ved vandtårnet i Los Pinos. Det var dog tilsyneladende ikke nogen specielt uvant situation for personalet. Efter en times baksen og rumsteren var vi klar igen.

Tanglefoot Curve
17. oktober 1998

Lige udenfor Cumbres Pass ligger Tanglefoot Curve. Toget danner en smuk halvbue, og befinder man sig i de bageste vogne, kører maskinen lige overfor en, men i den modsatte retning.

Nr. 489 og 497 i forspand Chama, 18. oktober 1998

Om søndagen fulgte jeg toget i bil. Vejret var helt fantastisk - det var solskin og lunt i vejret, og sneen var smeltet de fleste steder.
Det var ingen sag at holde trit med toget. Highway 17 følges rimeligt med banen helt til Cumbres Pass, toget kører ret langsomt, og jeg fulgte bare flokken af biler, som var ude i samme ærinde som jeg selv.
Det blev en fantastisk dag.

Chama
18. oktober 1998

Nord for Chama
18. oktober 1998

The Narrows
18. oktober 1998

18. oktober 1998

Her omkring kører toget fra New Mexico ind i Colorado
18. oktober 1998

18. oktober 1998

Cumbres Pass
18. oktober 1998