Rejser til udlandet

USA

Cumbres & Toltec Scenic Railroad er en del af Denver & Rio Grande Western Railroads såkaldte San Juan Extension, som gik fra Antonito til Silverton i Colorado, og som blev anlagt omkring 1880 for at nå minedistrikterne i det sydvestlige Colorado. Der eksisterer nu kun to stumper af San Juan Extension, nemlig Durango & Silverton og Cumbres & Toltec, som begge fungerer som veteranbaner.
Banen blev anlagt smalsporet (3 fod sporvidde) for at man kunne bruge skarpere kurver i bjergene og dermed spare anlægsomkostninger.

Gennem tiden har banen haft både op- og nedture. De nuværende lokomotiver blev anskaffet i 1920'erne, lige før depressionen satte ind. Under anden verdenskrig oplevede banen (ganske som de danske jernbaner) nogen fremgang, men ellers var der mindre og mindre at køre med. Oliefund i området tidligt i 1950'erne bragte lidt liv tilbage, men i 1967 blev San Juan Extension nedlagt.

I juli 1970 købte staterne New Mexico og Colorado den smukkeste del af strækningen - Chama til Antonito - og har leaset strækningen til en privat operatør med ansvar for drift af veterantogene. Vedligehold af materiellet og de historiske bygninger varetages af en frivillig organisation - Friends of the Cumbres & Toltec Scenic Railroad

I oktober 1998 skulle jeg til konference i Santa Fe, og i weekenden forinden havde jeg lejlighed til at besøge banen. Efter mange timers flyvning og tre timers kørsel i en lejet bil i sne og buldrende mørke fra Albuquerque, havde jeg absolut ingen problemer med at falde i søvn på et lille motel i Chama.

På YouTube har jeg fundet en video, som i den grad bringer minderne frem fra mit besøg, og som giver et fint indtryk af, hvilke oplevelser der venter. C&T er ikke bare en afstikker værd, hvis man alligevel er i nærheden - det er en hel rejse værd og det kan kun anbefales at tage dertil.
Og hvis man ikke kan få nok af de dejlige smalsporsmaskiner og det pragtfulde landskab, så ligger Durango & Silverton jo ikke så langt væk ...

Mount Rainier Scenic Railroad

I oktober 1996 besøgte jeg et større softwarefirma i Redmond, Washington. Før jeg tog afsted, havde jeg udvekslet emails med Bob Harbison, som fortalte mig, at sæsonen på Mount Rainier Scenic Railroad egentlig var slut, men at der ville blive kørt nogle godstog til et byggeprojekt i den uge, jeg var der. Et arbejdende godstog er jo ikke hverdagskost, så den 9. oktober tog jeg turen sydpå til den lille by Elbe.

Roaring Camp & Big Trees Narrow Gauge Railroad

Denne lille jernbane er beliggende nær byen Felton ved Santa Cruz syd for San Fransisco. Hardcore dampfotografer vil nok rynke på næsen, for det er og bliver en turistbane, og nogen vil måske endda mene en turistfælde, men det er turen værd, hvis man er på de kanter - ikke mindst på grund af tømmermaskinerne, som er nogen anderledes opbygget end hvad man normalt ser.

På en tur til San Jose i 1997 havde jeg tid til at besøge Roaring Camp, som er beliggende midt inde i Redwood skovene i det vestlige Californien.
To tog var i drift den 2. august. Det ene kørte, netop som jeg ankom, men jeg nåede at få en tur med dagens sidste tog. Dette blev trukket af Shay-maskinen "Dixiana", som blev bygget i 1912, og som har tilhørt seks forskellige småbaner, før det endte i Californien.
Faktisk stammer billederne fra to besøg, men jeg kan ikke huske, hvornår det andet var. Året før eller efter, tror jeg.

Her er en video fra YouTube, som ganske godt viser, hvad der sker på stedet.

California State Railroad Museum

På en anden tur til San Jose eller San Fransisco fik jeg tid til at køre til Sacramento, hvor California State Railroad Museum holder til i bl.a. Southern Pacifics gamle ringremise. Museet er fantastisk flot indrettet og udmærker sig i øvrigt ved at have det eneste tilbageværende eksemplar af Southern Pacifics kolossale "Cab Forward" lokomotiver udstillet.
Desværre havde jeg hverken blitz eller stativ med, så det blev ikke til så mange gode billeder den dag.

Tyrkiet

På en rundrejse i Tyrkiet i 1988 fandt jeg ved et tilfælde et postkort, som viste et damplokomotiv - tydeligvis en tidligere tysk BR55 - på en bro i et smukt landskab. Rejseplanerne blev derefter hurtigt lavet om - det måtte undersøges.
Byen hed Egirdir og viste sig at være et ganske hyggeligt sted, og det kølige klima ved søen var en yderst velkommen pause fra den bagende varme, som plager Tyrkiet i juli måned.

Se billederne