Billeder fra rodekassen

D825 i Køge (?)

Jeg ved faktisk ikke engang om jeg var med på denne tur, eller om jeg bare har været ude og fange toget undervejs. I hvert fald holder D825 her og ligner et rigtigt lokomotiv - ikke sådan et nypudset glansbillede, som vi oftest ser i dag. Tiden er omkring 1970, og stedet ... jeg gætter på Køge.

P917 mellem Køge og Roskilde

P917 på tur fra København til Rødby eller Gedser, formodentlig midt i 70'erne.
Billedet er taget med mit første kamera, et 24x24 mm automatisk, som mildt sagt ikke var for godt. Det var en vintertur, og desværre er næsten alle billederne fra turen for mørke.
Her køres dagens sidste fotostop mellem Køge og Roskilde i det svindende lys på hjemturen.

E978 mellem Lejre og Hvalsø

Dette husker jeg som en af de første "rigtige" udflugter, jeg har været med på - fra København til Kalundborg og tilbage. E978 kører fotostop mellem Lejre og Hvalsø - og jeg husker tydeligt stemningen og den lange række af mennesker på marken.
Det er efter min egen mening et af de flotteste billeder, jeg nogensinde har taget.

E978 i Svebølle

Samme udflugt som forrige billede. E978 gør ophold på ... øhmm ... ja, hvor var det nu?
I disse moderne tider kommer Google Earth til hjælp, og en gennemgang af Nordvestbanen afslører, at der med 99% sikkerhed er tale om Svebølle.
Tidspunktet er som sagt engang først i 70'erne.

E978 i Kalundborg engang først i 70'erne

Stadig samme udflugt som de foregående billeder. E978 er nu nået til Kalundborg, hvor den skal vendes, der skal tages vand og kul, renses askekasse osv.

E978 i Kalundborg engang først i 70'erne

Stadig samme udflugt som de forrige billeder.
Der lempes kul på tenderen, mens turdeltagerne inspicerer maskinen. Bemærk kulkranen og sandtårnet, som giver en dejlig stemning.
I forgrunden står en ung mand med rød tophue og læner sig op ad en trillebør, som om han ejer hele verden. Jo - det er mig ...

E991 mellem Køge og Næstved

Så vil jeg tro, vi befinder os omkring 1980, hvor E991 er på udflugt fra København til Rødby.
Mellem Køge og Næstved kørtes en række fotostop, hvor maskinen her er fanget et sted i skoven.
Læg mærke til signalwirerne nederst til højre i billedet. Der er stadig lidt jernbaneromantik i luften, selv om togets røde Bn-vogne ikke matcher maskinen alt for godt.

E991 i Nykøbing F

Samme udflugt som forrige billede. På hjemturen fra Rødby skal E 991 vendes i Nykøbing Falster, da der ikke er drejeskive i Rødby. Her ses maskinen med blæsende sikkerhedsventiler på vej ind til maskindepotet.

E978 på København H

E978 ses her som forspandsmaskine for E994 ved Kong Frederik IXs begravelse, den 24. januar 1972. Bemærk den aflange dobbeltskorsten på E978, som her ses tydeligt.

D826 ruller ind på Hellerup station fra Lersøen

Her kommer jeg aldeles til kort med hensyn til, hvornår billedet er taget.
At det er ved Hellerup station er jeg ikke i tvivl om, men hvornår? Det kan have været før 1980, hvor jeg så har cyklet til Hellerup for at fange toget, men det kan også have været midt i 80'erne, hvor jeg boede nær stationen. Jeg gætter på ca. 1980.

D826 ved Enghave

D826 for fuld damp i gennemskæringen mellem Enghave og Valby ca. 1980.
Et lidt halvkikset billede, da jeg ikke rigtig kunne beslutte mig til, om jeg skulle vende kameraet lodret eller vandret. Det endte som det kan ses med lodret, og så kom al røgen med, men ikke hele maskinen. Flot ser det dog i hvert fald ud ...

D826 ved Enghave

Samme sted som forrige billede. Toget har passeret og overhales i det samme af et S-tog. Et par andre togtosser opholdt sig (ligesom jeg selv) for tæt ved sporene. Fy!

Klimasneplov 99 i Ålborg

Et eller andet sted, på en eller anden ferie, formodentlig omkring 1970, mødte jeg for første og eneste gang en af DSBs navnkundige "klimasneplove".
Navnet har ikke noget med et specielt klima at gøre (hvilket jeg engang troede), men skyldes, at plovtypen er opfundet at den østrigske ingeniør og jernbanemand Rudolf Klima. Plovskæret er bevægeligt, og kan indstilles til f.eks. kun at rydde til de ene side, hvilket er hensigtsmæssigt på dobbeltsporede jernbaner.

DSB havde to af disse sneplove, som var bygget på rammerne af udrangerede D-maskiner, hvilket tydeligt ses på billedet. Man har afmonteret det midterste sæt drivhjul, men dampcylindrene har man ladet sidde, og så har man bygget hele herligheden op, så rammen vender bagud i plovens køreretning.
Billedet antagelig er taget i Ålborg, og så er der tale om sneplov nr. 99, som var stationeret vest for Storebælt.

Klimasneplov 98 og 99 var bygget på rammerne af hhv. D887 og D884.

Tak til Peter K. Hansen for hjælp med at stedfæste billedet.

S736 på København H

S736 er ankommet til København H en vinteraften efter en tur til ... mjaah, hvor mon?
Det eneste, jeg husker fra denne tur er, at jeg var med på den. Toget holder i spor 11, hvilket tyder på en tur op ad Nordbanen og tilbage. Og det er længe siden, hvis man skal dømme efter selve spornummerskiltet. Hvornår blev de skiftet ud? Mon ikke billedet er taget midt i 70'erne?

Jeg husker, at jeg den aften som knægt stod og kiggede forundret ind i førerhuset med alle manometrene og de beskidte mænd i arbejdstøj. Nu mange år senere har jeg selv været med til at renovere maskinen, fyre på den og - ikke mindst - køre den.

S736 ved Skodsborg

Det er 2.maj 1976 og S736 er på udflugt på Kystbanen. Her er maskinen fanget, mens den ruller ind mod Skodsborg for at holde for stop.

S736 i Skodsborg

Igen 2.maj 1976. Efter et kort uanmeldt ophold i skodsborg får S736 signal og sætter i gang mod Helsingør.

S730 i Kalundborg

Et billede fra dengang, der stadig var spændende ting at se, hvor man kom frem. Billedet er fra turen med E978 til Kalundborg, hvor denne S-maskine stod henstillet på maskindepotet.
Desværre kan man ikke se det sidste tal i litraet ordentligt, men ved udelukkelsesmetoden har jeg gættet mig til, at der er tale om S 730, som blev udrangeret i 1969.

S739 i Gedser (?)

Så er jeg igen på herrens mark. Eller også er det er S739, som er det. I hvert fald er den henstillet et eller andet sted ca. 1970. Jeg tror nok, det er Gedser, men der er ikke mange kendemærker i billedet, kun vandkranen og tankanlægget i baggrunden ...

G602 ved godsbanegårdens maskindepot i København ca. 1970

G602 henstillet ved godsbanegårdens maskindepot omkring 1970 med en S-maskine i baggrunden.
Mine egne notater siger ganske vist, et drejer sig om G622, men jeg er noget i tvivl om pålideligheden af disse notater. G602 blev udrangeret i 1968, hvorimod G622 blev udrangeret allerede i 1954, hvilket gør det mindre sandsynligt, at den skulle være at træffe omkring 1970.
På billedet kan man desværre kun tyde det første og sidste ciffer på førerhuset, så det bliver jeg ikke meget klogere af.
Denne gang er det ikke mig, men en kammerat, der har taget opstilling ved maskinen.
Dette er den seneste variant af G-maskinen, G(III), som dels blev leveret i til de Jysk-Fynske statsbaner i 1884 og 1888, dels i flere serier til DSB fra 1896 til 1901. Maskinen er en af de sjællandske, kendelig på de separate sandkasser foran og bagved domen. De jyske maskiner havde sandkassen bygget sammen med domen.

Bag maskinen ses den store rampe til kulforsyningsanlægget i København. Først nu, da jeg har fået scannet billedet, opdager jeg noget røg i venstre side af billedet. Jeg håber sandelig ikke, at røgen kom fra et levende damplokomotiv, for det har jeg ikke noget billede af ...

N186 i Roskilde ca. 1980

N186 blev oprindelig bygget til Kalvehavebanen i 1897 sammen med to søstermaskiner. Allerede i 1898 udskiftede KB lokomotiverne med nogle større, og de tre små maskiner blev solgt til DSB, hvor KB 1 blev til N186 og dermed indlemmet i en klan af tilsvarende lokomotiver.
I 1937 overgik N186 til Valby Rangerstation, som var en fællesbetegnelse for den vrimmel af sidespor, som fandtes i industrikvarteret ved Vigerslev, og som blev drevet af de omkringliggende virksomheder. I 1965 kom maskinen til DJK, hvor den er endnu.

SB 1, VNTJ 9 og F658 i Århus

Jeg husker ikke, hvorfor jeg var i Århus på denne tur i 1978 eller 1979, men jeg har været på egen hånd, for ved ankomsten med toget fik jeg øje på disse tre små maskiner, så jeg besluttede mig til at undersøge, hvor tæt man kunne komme på dem. Billedet er taget fra postcentrets parkeringsplads i Ankersgade.
Forrest ses Skagensbanens SB 1, derefter Varde - Nørre Nebel - Tarm Jernbane VNTJ 9, begge privatejet på det tidspunkt, og bagest i rækken F658, som gennem en årrække var udlånt til ejeren af SB 1 og VNTJ 9.

Tak til Ole M. Nielsen for hjælp med at identificere tid, sted og F-maskine.

SB 1 i Århus

I 1981 genfandt jeg både SB 1 og VNTJ 9 ved Frichs fabrikker i Århus.
Den sommer var jeg indkaldt, og jeg var derfor udstyret med et togkort, som var gyldigt til "samtlige danske jernbanestrækninger", hvilket jo måtte udnyttes. Sommerferien gik med at besøge alle de jyske privatbaner, hvor jeg ellers aldrig kom.
I Århus slog jeg et smut ned forbi Frichs fabrikker, bare for at se stedet. Jeg havde egentlig ikke regnet med at se noget spændende, men her stod de to små maskiner, jeg havde set et par år før, og denne gang kunne jeg komme helt tæt på dem.
SB 1 blev bygget af Henschel i 1924 til Skagensbanen, som netop var ombygget fra meterspor til normalspor. SB 1 og dens to søstermaskiner, nr. 2 og 3, var ganske velegnede til Skagensbanens tog, og de blev ved Skagensbanen indtil udrangering i 1968.

VNTJ 9 i Århus

Her er så VNTJ 9, som er en typisk 1C0t Henschel maskine, bygget i 1925 sammen med en søstermaskine, VNTJ 8.

SNNB 3 i Odense, 17. april 1988

SNNB 3 blev anskaffet til åbningen af Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted banen i 1910 sammen med fire søstermaskiner. Det var ret kraftige lokomotiver med overheder og højt akseltryk, men man skulle også trække tunge tog i roesæsonen.
SNNB 3 blev i 1966 solgt til en privatmand, hvorefter det endte hos Jernbanemuseet i Odense, hvorfra det er udlånt til Skælskørbanen. I 2009 er lokomotivet kommet tilbage til Jernbanemuseet sammen med andet materiel fra SNNB.

ØSJS 7 på godsforbindelsesbane fra Frederiksberg

Gennem flere år kørte Helsingør Jernbaneklub (som det hed dengang) juletræstog for dagbladet Politiken. Turene gik fra Frederiksberg til et sted i Nordsjælland, og som jeg husker det, var det som regel med ØSJS 7 som trækkraft.
Her er toget ved C.F.Richsvej under udkørsel fra Frederiksberg via godsforbindelsesbanen, som ikke findes mere.
ØSJS 7 blev bygget i 1911 til Kolding Sydbaner som KS 1. I 1950 blev maskinen solgt til ØSJS, hvorfra Helsingør Jernbaneklub købte den i 1969. Gennem lang tid var det klubbens eneste og trofaste trækkraft.

Igen må jeg gætte på at årstallet er omkring 1980 ...

OKMJ 14 og ØSJS 7 ved Viby Sjælland

Engang i starten af 80'erne bestilte nogen et kæmpe særtog hos Helsingør Jernbaneklub. Hele vognparken måtte så vidt jeg husker ud at rulle, og begge klubbens driftklare maskiner - OKMJ 14 og ØSJS 7 - blev spændt for. Her er toget fanget lige nord for Viby Sjælland.