DSB litra E
E991 Roskilde - Køge - Gedser, 21. maj 1998

Umiddelbart før DSB museumstogs åbent hus arrangement i Roskilde i 1998, kørte E991 et særtog bestående af jernbanemuseets køreklare godsvogne fra Roskilde via Køge til Gedser og tilbage via Ringsted.
Turen var arrangeret af Klub 40, og der var tilrettelagt kørsel med fotobus langs hovedstrækningen mellem Ringsted og Næstved, hvor der ikke var mulighed for at køre som arbejdstog, og derfor ikke mulighed for at afholde fotostop.
E991 i og omkring Randers, 23. maj 2009

På dagen for DSB Museumstogs åbent hus i Randers i 2009 kørte E991 tilbringertog fra Århus om morgenen og til Viborg om aftenen.
I forlængelse af turen til Viborg havde Klub 40 arrangeret et kort fotosærtog fra Viborg til Rønbjerg i det sene eftermiddagslys. Før turen med særtoget brugte jeg dagen til at køre rundt i landskabet og ”fange” E991 forskellige steder.
Afskedstur med E991

I anledning af, at E991 hensættes for revision ved udgangen af 2009 blev der 7. november kørt et fotogodstog fra Randers til Struer og tilbage. Dvs. på tilbageturen var der ikke meget foto, for da var det blevet mørkt.
Det var en af de der mørke, fugtige novemberdage, hvor det er svært at fotografere damplokomotiver, men vi fik da et solstrejf af og til, og i de gode gamle dage kørte man jo også med tog i gråvejr.