Velkommen til Jens Vesterdahls personlige hjemmeside
Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til en rejse tilbage i tiden. Jeg har nemlig tænkt mig at skrue tiden tilbage til dengang vores tog blev trukket af RIGTIGE lokomotiver, forureningen ikke var opfundet (eller i det mindste bare var ufarlig), og verden i det hele taget ikke var gået af lave.
Hovedvægten er lagt på DSBs lokomotiver, men andre forvaltninger kan også snige sig ind hist og her, krydret med indslag fra udlandet.
Hvis du læser videre, må jeg antage at du er lige så tosset som jeg selv, så her er spisesedlen:
Damplokomotiver i virkeligheden (skala 1:1)
Masser af billeder af danske damplokomotiver, taget af mig selv gennem årene. Hovedvægten er DSBs lokomotiver, men andre forvaltninger kan snige sig ind, krydret med enkelte serier fra udlandet.
Damplokomotiver i model (skala 1:87)
Markedet for danske modeller er jo nærmest eksploderet, men traditionelt har der ikke været så forfærdelig mange modeller af danske damplokomotiver i handelen, og det er da også der, det stadig halter lidt. Når der endelig kommer en model af en dansk damper, kan den som regel forbedres for at blive en korrekt dansk model. Det forsøger jeg, og det har jeg skrevet lidt om.
Downloads
Baggrundsbilleder til computerskærmen, et par danske damplokomotiver til MM Screensaver plus hvad jeg ellers måtte finde på hen ad vejen.
Links
Den obligatoriske samling, som er mere eller (som regel) mindre vedligeholdt.
Forfatterens forord
... som sandsynligvis intet har med lokomotiver at gøre.
Til salg
Fra tid til anden finder jeg noget i mine gemmer, som har haft sin tid, og som nu bare ligger der. Interesserne skifter jo gennem årene, og en anden vil måske have mere fornøjelse af det. Det behøver ikke at have noget med jernbaner eller modeltog at gøre, men det har det som regel.
Det var vist det, tror jeg.
Hvis du finder stavefejl, løsrevne brokker, syge links eller andre besynderligheder, så tøv ikke med at skrive til mig, så jeg kan få det rettet. Du finder min email adresse ved at klikke på mit navn nederst på hver side.
